Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«
Lukasevangeliet 2,1-14
Hvem var de, de der hyrder, vi hører om? De er meget mindre kendte end deres mere berømte pendanter i Matthæusevangeliet, de vise mænd. Ja, de vise mænd med de rige gaver kan vi finde ud af at digte videre på. De har tre gaver med, så det må jo være tre mænd. De tre gaver er så kostbare og fine, at de selvfølgelig må være konger. De får navne, Kaspar, Melchior og Balthazar. Og mon ikke også de repræsenterede hver deres verdensdel, de tre store kendte verdensdele, Asien, Europa og Afrika. For i middelalderen, da mange af de traditionelle fortællinger om de vise mænd opstod, var kirkens folk samfundets højtuddannede og ofte også magtfulde mennesker og stod i stærk relation til mange af dem, der også havde magt.
Var du et sted, hvor dine fortællinger kunne udvikle sig til tradition i kirken, var dit fokus sandsynligvis på det fornemme og ikke på det ydmyge, medmindre du ikke kunne undgå det. Så var det jo heldigt, at du havde to forskellige historier at tage udgangspunkt i, når det kom til at udvikle vores forståelse af julen og det var naturligvis de vise mænd, der mere end hyrderne, var spændende at fortælle om. De måtte naturligvis blive til konger og de tre konger skulle vise os, at hele verden kommer til den lille Kristus i vuggen.
Og det gør de da også. Det er ikke tilfældigt, at vi hører om de vise mænd fra østerland. At Jesus bliver født er en begivenhed for hele verden og ikke kun for Israel, men selv om fortællingen om de vise mænd rummer mange symboler for, hvad der skal ske med det lille barn og hvorfor det er glædeligt, så er hyrderne meget mere interessante at møde.
Hvem er hyrderne, som vi hører så lidt om? Først og fremmest må vi forstå, hvad en hyrde var dengang og hvordan landet var indrettet. I dag tænker vi på landbruget som noget, der ikke er i byen. Gårdene ligger spredt rundt omkring og man kan dyrke afgrøder eller have dyr eller begge dele. Det foregår rundt om gården og i byerne foregår der alt muligt andet. Men dengang havde man ikke samme opdeling som i dag. Byerne drev også landbrug. Opdelingen var mellem dem, der var tæt på byen og dem, der var langt fra og mellem dem, der havde gode indbringende erhverv og dem, der ikke havde. Markerne med afgrøder lå tæt på byen. Her kunne man bedre beskytte dem og sikre at fjender og røvere, ikke kunne tage for sig, når de kom forbi. De krævede ikke så meget plads, som de dyr, der skulle græsse og arbejdet med var lettere, uden man konstant skulle holde øje med, hvordan de havde det. Hyrderne derimod skulle længere væk, deres dyr krævede store arealer, de kunne vandre bort fra flokken og blive væk og de vilde dyr ville elske, at fange en fra flokken, når lejligheden bød sig. Der var altså behov for nogle, der kunne vandre med ud i vildnisset og beskytte dyrene og lede dem, så de blev sammen på de gode græsfyldte marker. Oven i alt besværet var hyrderne også dårligt betalt. Deres livsgrundlag var mere spinkelt, deres situation mere usikker og deres arbejde hårdere end de fleste andres. Hyrderne var simple mennesker og sådan blev de set på i samfundet.
Herude på marken sammen med hyrderne befinder vi os altså i samfundets bund. Sikke en kontrast til de vise mænd. Men hyrderne er noget ganske særligt. De er blandt de første, der modtager budskabet, at en frelser er født. Hvis vi strækker den lidt, kan vi sige, at de er den første menighed, som samles til en kristen gudstjeneste. Englene selv forkynder for dem og leder lovsangen. Men de er også de første mennesker, der selv forkynder det budskab. Hyrderne besøger stalden og ser Jesus sammen med sine forældre og de går ud og fortæller alle om det.
Sikke en omvæltning af samfundets normer. Noget stort og skelsættende er sket, en glæde for hele folket og hvem er det, der først får det at vide og som bliver dem, der beretter om det? Det er ikke kongerne eller vismændene eller præsterne eller de rige og magtfulde. Nej, det er hyrderne, de laveste, hvis ord man ikke regner for noget særligt. Det eneste der mangler er næsten bare at hyrderne også var kvinder og ikke jøder, så havde vi ramt dem, som man lagde mindst vægt på i samfundet.
Det er en omvæltende virkelighed, der møder hyrderne. Det er klart at de frygter. Selvfølgelig bliver man bange. Ikke bare står der, der midt om natten, et kor af engle foran dem, men de bringer også bud om, at noget stort og forandrende er på vej. Frygt ikke! siger englen til dem, nej, I har ikke grund til at frygte. For selv om omvæltende nyheder ofte bringer kaos og fortræd med sig, så er denne nyhed ikke en af dem. Det er et budskab om genoprettelse. Det er et budskab om, at Guds velvilje er med enhver og at det budskab lyder først over for hyrderne på marken, langt fra byen, det er en del af kernen i julens budskab.
Den Messias jøderne havde ventet, er kommet. I dag er der født jer en frelser i Davids by. At det budskab lyder til lige netop hyrderne, det er pointen. Ikke bare skal død og ødelæggelse ophøre, men også alt det gode skal nå ud til dem, der synes at leve fjernest fra det, dem, der på grund af deres livs omstændigheder ikke kan få del i det. Derfor hører vi, at hyrderne som de første er vidner til Guds store nåde. Det er også derfor, vi hører at kvinderne var de første, der bevidnede at Jesus var opstået igen i den sidste del af sit liv.
Ingen ville forvente, i samfundet dengang, at hyrder og kvinder ville være vores vidner til så skelsættende begivenheder. Men selv om lige netop det, måske ikke overrasker os i dag, så er det også så meget sværere for os at få øje på. Men dengang ville man sandsynligvis have lagt mærke til med det samme, at budskabet ikke først nåede ud til de fine og ophøjede, men til de lave og ydmyge.
Guds fred på jord, som julen forkynder os, betyder, at selv de mindste skal blive de største; dem, der rangerer sidst i samfundet, skal blive de første til at bevidne Guds rige og finde deres plads der. Det er godt nyt.
Det er gode nyheder for de, der ikke nyder anerkendelse i vor tid og til hver en tid, for de skal finde anerkendelse i Guds rige.
Det er gode nyheder for de, der slider og slæber for at klare sig i livet, for deres byrde skal lettes deres liv sikres.
Det er gode nyheder for de, der kæmper med magter, der er større end dem selv, for de skal finde fred fra kampen.
Det er gode nyheder for de, der bare kæmper med hverdagens problemer, for de skal finde vejen til en ubekymret tilværelse.
Og det er såmænd også gode nyheder for de, der har styr på det hele, dem, hvis liv er let, for vismænd og for konger og enhver med magt, om det bare er til at skabe sit eget liv eller over andre mennesker. For enhver, der stræber efter retfærdighed og frihed for verden, skal se det ske, så længe de ikke bliver skræmt væk af de ydmyge forhold, der møder dem i første omgang.
Julen er den tid, hvor vi ser frem til, at værdighed og velfærd er alle forundt. Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag.
Amen.
Skriv et svar