Men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom.
1. Korintherbrev 1,23-24
For Paulus har korset, med Jesus på det, en helt særlig betydning. En af de mest frygtelige henrettelsesmetoder verden har kendt til, som var opfundet, ikke bare for at slå ihjel, men for at gøre det på den mest smertefulde og ydmygende måde, blev med Jesu henrettelse forvandlet til et håbets symbol. Korset blev med Kristus forvandlet fra noget vi flygter fra, til noget vi samles om, for korset er ikke en overvindelse af mennesket, men af det, der knuser mennesket, korset er ikke det, der knuser mennesket, men er det, der sætter det fri.
Historien om korset er ikke bare en historie om én bestemt begivenhed, der skete sidst på påskeugen, men derimod om et kosmisk drama, der altid har udspillet sig og stadig gør det. Korset er bare centrum, men det er der, Edens have finder sit nye skud. Ligesom mennesket måtte forlade haven og leve et liv med lidelse, så forlod Jesus det himmelske for at tage del i vores lidelser med os. På korset nåede det sit højdepunkt, men det er også fra korset, at håbet tændes, når Jesu død fører til hans opstandelse i herlighed.
Hvor vi før, som en del af Adams slægt, levede et liv på vej mod død, lover korset os, at ved at slå følge med Jesus og se til hans kors, får vi også del i hans arv. Adams arv var at gå fra liv til død, men med Kristus vendes den skæbne til at gå fra død til liv. Når vi ser på vores egen lidelse og verdens lidelse, på al den død og ødelæggelse vi som mennesker har forårsaget og været underlagt, så er historien om korset og opstandelsen en kilde til håb. Det tilsyneladende unægtelige faktum, at verden er underlagt lidelse og uretfærdighed, vendes om og vi bydes et andet perspektiv, nemlig det, at lidelsen og uretfærdigheden er en plet på Guds store plan for os, en plet, som tørres bort, som af en klud på et snavset bord.
Korset er der, vi finder Edens haves spæde genplantning. Korset er livets træ for os, hvor vi ikke glædes over Jesu død, men selve Dødens død. Her finder vi vores håb.
Skriv et svar