Herre, vor Gud.
Du kalder os dit folk og du vil velsigne os.
Se, Herre, vi er samlet her i dag for at modtage din nåde og velsignelse,
høre dit ord og lovprise dig.
Vi er samlet for at styrkes ved din kærlighed og tage ved lære, så vi kan elske, som du elsker.
Vi er samlet for at velsigne hinanden og blive til velsignelse for verden.
I dit hus søger vi din fred, for vi ved, at vi finder den.
Blandt dine børn søger vi hjælp og støtte, for vi ved, at du har sendt dem.
Hos din Ånd søger vi fællesskab med dig, for vi ved, at du giver os det.
Vi er dit folk og du er vores Gud og konge.
Fyld os med din ånd og giv os et troens hjerte, så vi forstår hvad du gør i verden og i vores gudstjeneste i dag.
Velsign os ved dit nærvær.
Amen.
Skriv et svar