Kom til os, frelser.
Kom og fyld os med håbets forventning.
Dan os som dit folk og fyld vore hjerter med ønsket om at forvandles, så vi kan lade håbet vække os til at arbejde for den virkelighed, du ønsker for os.
Så åben vore øjne, så vi kan se din vilje,
åben vore ører så vi kan høre dit kald,
åben vore arme, så vi kan tage imod vores næste,
åben vor forstand, så vi kan forstå det, du giver os at se frem til.
Vær du tilstede blandt os her og i alt hvad vi gør, så vi kan se, vi ikke er forladt og overladt til os selv.
Amen.
Skriv et svar