Herre,
vi kommer til dig med bekendelse af vores synd mod dig og mod vores næste.
I mødet med dig kan vi ikke andet end at overgive os til dig og søge heling for vores brudte relationer til dig og til hinanden.
Fyld os med din Ånd og din kærlighed, så vi kan se og forstå, at du ikke fordømmer os, men kommer os i møde.
Lad os høre og forstå dit ord til os i dag, så vi kan vokse i troen og livet med dig og tage det liv med os ud igen til verdens velsignelse.
Lad os i det hele taget møde dig og erfare dig i dag, så vi kan gå herfra uden at lade vores erkendelse af synden i verden føre os til modløshed, men lad den opildne os til at se kritisk på vore egne veje og i kærlighed at møde vores næste som en, der som vi, har brug for din helbredende kraft.
Amen.
Skriv et svar